Print pdf instruktion her
Gå til shoppen

Hælen spiller en meget vigtig rolle i vores færd her i livet. Med hvert eneste skridt vi tager påvirkes hælen med stor kraft, og den kan være udsat for skade når disse skridt bliver for voldsomme. Smerten kan ligge og lure i lang tid og kan forårsage andre skader, hvis den ikke bliver behandlet. Denne applikation kan ikke kun afhælpe smerterne, men samtidig forebygge kompensationsskader som langsomt kommer, når du går rundt på en øm hæl.

Årsagen til smerter og ømhed i hælen kan skyldes mange ting. Overbelastning i træning, kraftig vægtstigning, stående arbejde på hårdt underlag, forkert fodtøj er ofte årsag til hælsmerter. Inflammation, betændte slimsække, gigt, nerveskade, stressfrakturer og slag kan alle lede til hælspore og/eller andre skader. Definitionen på en hælspore er en knoglenydannelse, som ses ved langvarig overbelastningsbetinget inflammation (fasciitis plantaris) ved hulfodssenefæstet på hælknoglen. Hælsporen er således en følge af overbelastningsskaden og ikke årsagen hertil.

Fasciitis plantaris menes at skyldes en nedbrydning af kollagenfibre i hulfods-seneskeden under foden tæt på vedhæftningen ved hælknoglen. Da overbelastning af hulfodssenen ved fortsat overbelastning har stor risiko for at udvikle sig til kronisk hulfodssenebetændelse, der er meget vanskelig at behandle, er det naturligvis vigtigt at forebygge, at skaden (gen)opstår.

Hælpudesyndrom opstår ofte efter gentagne, kraftige belastning. Skaden ses hyppigt ved f.eks. springgymnastik. Denne skade gør at "fedtpuden" skubbes væk og et mindre beskyttende lag forefindes mellem knogle og underlag. 

Stressfraktur ses tit hos langdistanceløbere, smerten kan fremprovokeres ved at klemme hårdt om det bagerste af hælknoglen.

Nerveskade, eller rettere sammenpressede nerver kan give stor smerte ved hælen. Der løber mange nerver langs undersiden af foden.

Slimsækinflammation. Slimsække skaber en "pude" mellem sener og knogler for at mindske friktion. Når disse bliver irriteret (inflammation), bliver de større og forårsager smerte.

KT Tape giver støtte og smertelindring i hælen uden at hindre bevægelighed. Ved at skabe en overfladespænding på huden over det smertefulde område, skaber KT Tape let
og komfortabel struktur som faciliterer mobilitet og mindsker smerte. Sammen med nedkøling og ro vil tapen fremskynde helingsprocessen. Såfremt ingen fremgang ses, skal professionelt lægepersonale konsulteres.