Print pdf instruktion her
Gå til shoppen

Hulfodssenen er en kraftig sene, der løber fra hælen til den forreste del af foden, hvor den hæfter på alle 5 tæer. Den består af tre adskilte dele: mediale, centrale og laterale senebånd. Det centrale senebånd er det tykkeste og stærkeste, og er oftest involveret i betændelse i hulfodssenen (plantar fasciitis) smerter.

Hælspore og "betændelse" (inflammation) af hulfodssenen (plantar fasciitis) bliver tit forvekslet med hinanden. En hælspore er en knogle-nydannelse, som ses ved langvarig overbelastningsbetinget ”betændelse” ved hulfodssenefæstet på hælknoglen. Hælsporen er således en følge af overbelastningsskaden og ikke årsagen hertil. I denne artikel beskrives behandling af overbelasting af hulfodssenen, således at en hælspore forebygges.

Hulfodssenen fungerer som en støddæmper og støttemekanisme til svangen af foden. Under gang og bevægelse, fungerer senen som en "fjeder" for at spare energi og give fremdrift. Spændingen øges i senen mens foden er på jorden for at lagre energien, som derefter frigives under sidste fase af gangafviklingen, hvor tæerne slipper underlaget. Det giver acceleration i bevægelsen.

Plantar fasciitis betyder bogstaveligt betændelse i hulfodssenen, men er snarere degenerative forandringer end inflammatoriske. Et nyt begreb, der bliver brugt til præcist at beskrive tilstanden, er plantar fasciosis. Tilstanden tegner sig for omkring 10% af løberelaterede skader og ses dobbelt så tit hos kvinder end hos mænd. På grund af denne høje forekomst hos løbere menes gentagen stress at være den primære årsag til skaden.

Årsagerne har ofte mange facetter og kan variere fra biomekaniske(dårlig form) til cellulær(dårlig kost), og enhver kombination af mulighederne i mellem. Aktiviteter såsom løb, tunge løft i lange perioder, spring og dans kan alle forårsage gentagen stress af hulfodssenen - især ved senefæstet på hælknoglen. Personer som pronerer (ruller foden indad i gang og løb), er overvægtige, går i slidte eller dårlige sko, eller som har en unormal fod struktur har større risiko for at udvikle plantar fasciitis. Behandles betændelse af  hulfodssenen ikke, kan det resultere i en hælspore. En hælspore diagnosticeres nemt med et røntgenbillede.

For hurtige stigninger i træningsintensitet eller varighed, pludselige tiltag i eksplosive bevægelser, bakketræning, eller en ændring til løb på ekstremt hårde overflader kan alle være ting, der forårsager plantar fasciitis. Brug passende fodtøj og juster træningsmængde/intensitet over tid i tillæg til flittigt at strække hulfodssenen og lægmuskulaturen. Sko mister hurtigt deres stødabsorberende egenskaber ved intens træning og bør udskiftes med regelmæssige tidsrum.

Spændte lægmuskler eller akillessene kan i høj grad forværre eller fremme plantar fasciitis. Tab af bevægelighed i anklen, svag muskulatur i ben og fod samt aldringsprocessen kan alle være bidragene faktorer.

Smerterne føles næsten altid på undersiden af hælen og oftest langs svangen af foden. De fleste oplever, at smerterne er værst ved de første skridt om morgenen eller efter lange perioder med inaktivitet. Smerte forværres generelt ved at gå barfodet på hårde overflader, gå op ad trappen, sprint, eller lange perioder stående. Ofte er det svært at bukke sig eller løfte foden/tæerne op mod skinnebenet. Ubehandlede symptomer fører ofte til ledsagende knæ og hofte smerter. Aflastning af foden lindrer generelt smerter. Symptomer vender tit tilbage, så snart der lægges vægt på foden.

Brugen af KT tape til disse symptomer har vist enormt gode resultater med smertelindring og til at fremme helingsprocessen. KT Tape giver komfortabel støtte til svangen og afslapper foden samt reducerer inflammation. Samtidig anbefales det at reducere aktivitetniveauet, udstrækning af lægmuskulatur, få massage, vægttab ved overvægt, let udstrækning af hulfodssenen med en "foam roller". Nedkøling efter aktivitet og smertestillende (NSAID) kan også hjælpe med at lindre symptomerne og behandle plantar fasciitis.
 
Yderligere anbefalinger:
• Sørg for dine sko passer og giver den fornødne støtte
• Udstrækning forud for motion
• Undgå hårde overflader
• Is efter aktivitet
• Undgå lange perioder, hvor du står stille
• Dyrk afvekslende motion, såsom svømning, cykling, roning osv.
• Søg manuel behandling