Print pdf instruktion her
Gå til shoppen

Smerter i storetåen skyldes ofte en forstuvning af leddet, hvor storetåen sidder fast på mellemfoden (metatarsofalangeal-leddet), som skyldes akut eller kronisk hyperekstension(overstræk) af storetåen. Det påvirker både leddet og bindevævet, hvilket resulterer i smertefuld inflammation og blå mærker. Nogle gange er ledbånd og sener forstrukket, og i alvorlige tilfælde bristet. Der ses en større risiko for skader ved fodtøj beregnet til at få fat i underlaget, eksempelvis fodboldstøvler, eller hvis man har hybermobilitet i anklen.

Atleter der udøver idræt på kunstige og hårde overflader er særligt udsatte - især fodboldspillere på kunstgræs og dansere. Skaden ses ofte, når en kraft presser nedad på læggen, mens fod og tå forbliver fladt på jorden. Storetåen overstrækkes og ledbånd/leddet skades. Andre tilfælde kan være hvor tåen overstrækkes ved knælende arbejde, ved gentagne gange at spurte eller hvor man sætter af fra forfoden og storetåen forbliver "fladt". Barfodsløb kan indebære risiko for skade på storetåen på grund af manglende støtte, som man kan være vant til. Skaden kan ske pludseligt eller komme over tid ved gentagen overstræk af tåen.

Smerten føles ved roden af af storetåen såvel som i selve tåen. Smerter kan stråle ind i knoglerne i foden og hævelse kan forekomme. Smerte kan fremprovokeres ved at bøje tåen opad eller læne sig fremad på tåen. Almindelig gang eller løb udløser generelt alvorlige smerter og kan skabe stivhed. Ubehandlede smerter menes på sigt at kunne medføre en øget risiko for gigt i leddet senere i livet. Derved anbefales det at behandle og aflaste skaden effektivt før aktiviteter fortsættes.

KT Tape hjælper ved at give terapeutisk stabilitet og støtte samtidig med at opretholde en sund bevægelighed. Det kan tage op til 4 uger inden skaden er helet. Brug KT Tape og følg disse retningslinjer, så vil du helt sikkert reducere skadesperioden og kan vende tilbage til normal aktivitet hurtigere. Hvis symptomerne ikke aftager overhovedet inden for 12 timer, bør du overveje et røntgenbillede for at kontrollere for knoglebrud.

• Vigtigst er aflastning og hvile. Brug af krykker kan være nødvendigt for helt at aflaste leddet.
• Brug fodtøj med en stiv sål. Eksempelvis træsko (ej flex-træsko) Dette vil hjælpe med at forhindre utilsigtet hyperextension .
• Brug KT Tape på tåen hele tiden, når barfodet.
• Brug anti-inflammatorisk medicin under intense anfald af smerte.
• Is på skaden med det samme og efter enhver aktivitet.
• Vurdér skaden og sørg for at forhindre yderligere irritation eller skade.
• Forbedring af løbestil via styrketræning samt få foretaget gang/løbetest og korriger eventuelt med indlægssåler.