Print pdf instruktion her
Gå til shoppen

Tennisalbue er det ord, som beskriver tilstanden lateral epicondylitis, eller inflammation af den udvendige del af albuen resulterende i ømhed og smerte. Nyere forskning har dog vist, at betingelsen ikke er så meget inflammation, men en mere degenerativ skade (mikroskopisk skade på senen).

Uden egentlig at tænke nærmere over det, er albuen ,og især ledbånd og nerver der passerer igennem, sat under konstant pres i selv de mest simple aktiviteter. Forskning viser at skaden ikke er helt inflammatorisk af natur og har mange årsager og symptomer. Ofte ses tennisalbue hos personer på over 40 år med gentagen aktivitet af underarmen, som fører til irritation af senerne. Typisk viser den sig i den dominerende arm og vil tage lang tid at helbrede på grund af den lave blodgennemstrømning til området.

Årsagen til tennisalbue er ikke præcist kendt, men er meget sandsynligt på grund af overbelastning (aktivitet) og andre anatomiske og ernæringsmæssige faktorer. Nogle, men ikke nødvendigvis alle af følgende faktorer kan føre til symptomer på tennisalbue og smerte på udvendig side af albuen:

• Dårlig almen form
• Dårlig slagteknik i sport eller ergonomi ved arbejde
• Slidt elle dårligt træningsudstyr
• Gribebevægelse med unødvendig kraft
• Pludselig kraftigt træk med arm/hånd
• Overanstrengelse
• Generel overbelastning

Som navnet antyder, er tennis den mest almindelige sport direkte forbundet med tenninsalbue. Dog udgør tennisspillere en meget lille del af de samlede diagnoser. Anvendelse af håndled og underarm til at øge kraften i slag, snarere end kroppen, vil øge risikoen for udvendig albuesmerter. Tennis er helt sikkert en sport, der ofte skaber muligheder for disse symptomer, men mange andre aktiviteter gør det også. Andre typer ketsjer sport, arbejde ved en computer i lange perioder, frisører, håndværkere, mekanikere og andre, der bruger deres håndled, mens overkroppen er stationær er tilbøjelige til at udvikle tennisalbue. Andre forhold såsom karpaltunnel syndrom, forkalkning i skulder/skader i skulderen og biceps senebetændelse kan også øge chancerne for at udvikle tennisalbue.

Smerter fra tennisalbue mærkes lige på, eller nær det fremspring, der danner den ydre del af albuen. Symptomerne er normalt milde, men kan være så ulidelige at daglige aktiviteter nærmest bliver umulige. De opstår normalt en til tre dage efter den udløsende aktivitet og typisk bliver de værre med aktivitet og bedre med hvile. En baghånd i tennis, brug af en skruetrækker, et håndtryk, en håndledsbevægelse bagud, at løfte en genstand med armen strakt ud foran kroppen, eller at skrue et låg af et glas er alle bevægelser, der vil udløse smerte ved en tennisalbue. Smerten sidder generelt udvendigt på albuen, men kan også stråle ned underarmen og håndled. Sjældent ses hævelse eller blå mærker. Forekommer disse symptomer, kan det indikere en mere alvorlig tilstand.

KT Tape hjælper med at behandle tennisalbue ved at øge cirkulation til et relativt ikke-vaskulært område. KT Tape mindsker også presset og skaber bindevævs-manipulationer, der straks mindsker smerter. For at minimere skadesperioden, bør man også udføre let progressiv udspænding af underarmsmuskulaturen, køle ned efter aktivitet, få massage og fokusere på et større bevægelsemønster for ikke at overbelaste underarm og håndled. Gigtpiller (NSAID) kan også reducere smerte og inflammation. Så snart symptomerne er væk, startes genoptræning af skulder, ryg og torso,som kan hjælpe med at aflaste spænding i underarmen. Kig på tekniktræning i din sport, og på ergonomien ved din siddestilling arbejdsmæssigt. Det skulle gerne mindske risikoen for at udvikle en tennisalbue igen.