Print pdf instruktion her
Gå til shoppen

Baglåret/haserne er et sæt af stærke muskler, der spænder over bagsiden af ​​låret fra balderne til læggen, og funktionen er at bøje knæet og strække hofteleddet. Skader involverer ofte mikro-bristninger i musklerne, kramper, og stivhed kan mærkes når baglåret bliver skadet eller ikke fungerer korrekt. Disse skader heler ofte meget langsomt og med en risiko for tilbagevendende skader, hvis den ikke behandles ordentligt.

Skader i baglåret forekommer oftest hos aktive atleter og forekomsten stiger med alderen. Skaden opstår sjældent forårsaget af kontakt, men snarere af voldsom acceleration eller en brat retningsændring. Utilstrækkelig fleksibilitet, mangel på tilstrækkelig træning forud for sport, muskeltræthed, dårlig form og for hurtig tilbagevenden til aktivitet inden fuldstændig helbredelse af en forudgående skade, er alle potentielle årsager til en skade i baglåret.

I mindre alvorlige forstrækninger er muskelfiber-bristninger mikroskopiske, og der mærkes en lokal ømhed. Muskelfibrene bliver strukket for langt, og der opstår en lille blødning i musklen. Ved større forstrækninger/fibersprængning mærkes en pludselig jagende smerte. I alvorlige tilfælde brister musklen helt og der høres et smæld. Herefter kan du ikke bruge musklen. Dette kan kræve operation for at reparere iturevne ender af musklen. Smerter kan variere fra nagende til skarp og udstråling i benet. Et helt karakteristisk symptom er at musklerne føles ømme ved tryk og ved udspænding og belastning.

Brug KT Tape til at afslappe af de skadede muskler og øge cirkulationen til området, samt give en betydelig smertelindring. Skader i baglåret kan være meget smertefuldt og kan holde dig væk fra sport i temmelig lang tid, hvis de ikke behandles ordentligt. Kombiner KT Tape med let progressiv udstrækning, nedkøling efter aktivitet og passende restitution for at fremskynde heling.

Følgende hjælper med at identificere sværhedsgraden af skaden:
• Grad I forstrækning: Mildt ubehag, ømhed som ikke begrænser aktiviteten .
• Grad II forstrækning: Moderat ubehag, ømhed/smerte som begrænser evnen til aktiviteter som løb og spring. Måske lille hævelse og blå mærker.
• Grad III forstrækning: Alvorlig skade, der kan forårsage smerte ved gang. Svære muskelkramper, hævelse, og betydelige blå mærker.
• Grad IIII muskelbristning: Meget alvorlig skade. Det lyder et smæld, umuligt at bruge muskel, hævelse og deform muskel.

KT tape applikationen her er hensigtsmæssig ved grad I og II-forstrækning. Søg professionel medicinsk vurdering for grad III og grad IIII skader og brug KT Tape som del af en større plan for behandling.